torsdag den 6. december 2007

Virtuel cykelklub fra Microsoft

Microsoft har lige lanceret "Windows Live Community Builder" som er et tilbud specielt til frivillige organisationer, så man kan bygge systemer oven på "Windows Live" (Microsofts "konkurrent" til Google Apps).
De har bl.a. lavet en demo som er en cykelklub... http://contosobicycleclub.mslivelabs.com/

M.v.h.
Peder Bennedsen

4 kommentarer:

Lene sagde ...

Hej Peder,

Dejligt at du blander dig i debatten og finder spændende input til det Virtuelle MTB Klubhus. Til jer andre kan jeg sige, at Peder er IT systemudvikler i DGI IT.

Siden ser fin ud på den microsoftagtige måde. Især er kortdelen meget lækker - dog mangler der noget GPS så vidt, jeg kan se. Der er lækkert at der er små "mærker" på ruten, hvor man kan se, hvad man skal gøre, eller hvordan ruten forløber. Det kunne jeg rigtigt godt tænker mig, var en mulighed på det virtuelle klubhus.

Siden mangler dog noget helt essentielt ift. tankerne om det virtuelle klubhus. Det skal nemlig være profilbaseret. Dvs. alle sider er forskellige alt efter, hvordan man indstiller sin profil og hvilken person, man er. Det er noget af det, der gør det til et virtuelt klubhus og ikke en hjemmeside. Det betyder også, at f.eks. den lille feature med "mærker" på ruten, som "contoso bicycle club" har, skal være interaktiv og brugerstyret, og man skal kunne lægge egne taggede billeder ind fra ruten og egne kommentarer til vanskelige spots eller lignende. Når jeg finder en rute skal jeg, pga. min profil, kunne se lige nøjagtigt de detaljer på ruten, der er interessante for mig (så kan jeg altid klikke flere til, hvis der er mere, jeg vil se). Det giver unødig larm og siden bliver interaktiv.

Når jeg skriver, at den er lidt microsoftagtig, så er det fordi, jeg synes, det kunne være spændende, hvis siden kunne være mindre "firkantet" og "kasset" uden at blive uoverskuelig. Jeg ved ikke præcist hvordan, men det må webdesignere kunne hjælpe med. Det skal være hyggeligt at bruge siden - nøjagtigt ligesom det er at komme i et klubhus.

Men spændende læsning - mere af det:-)

Gode hilsner fra Lene

Jonas sagde ...

Demoen giver desværre ikke rigtigt noget indblik i de "community"-funktioner som vel er bygget ind i deres community builder.
Desværre er det ikke umiddelbart lykkedes mig at finde specifikationerne noget sted...

Til gengæld kan man jo få en fornemmelse for kort-funktionen (Virtual Earth), som faktisk virker meget lækker. Ikke mindst med den indbyggede 3D-funktion, hvis man altså lige vil installere noget ekstra software og gøre MSN til sin startside (det sidste er dog frivilligt :)
Det er lidt som at have google maps og google earth i en og samme funktion.
Men træerne vokser ikke ind i himmerriget. Hvis man prøver at zoome ind på vores eget lille land, så kører det ikke så særligt godt for Virtual Earth.
Tjek disse billeder i maximalt zoom af et landligt område i Jylland fra hhv. Google Maps og Virtual Earth. Der er ingen tvivl om at google vinder den dyst:
Google Maps
Virtual Earth

Spørgsmålet er om Virtual Earth overhovedet er brugbart med kort materiale i så ringe kvalitet?

Peder Bennedsen sagde ...

Her er lidt mere information fra Microsoft.
http://partner.live.com/communitybuilder
og
http://dev.live.com/
I IT-afdelingen følger vi spændte kampen mellem Google og Microsoft på dette område. Google har klart et forspring, bl.a. har de gratis tekstbehandling og regneark i Docs hvor Microsoft fortsat mener at man skal købe Office og have den installeret lokalt.
Microsoft har helt klart besluttet at sætte alle kræfter ind på at overhale Google. Det ser vi også på andre områder som f.eks. Volta (http://labs.live.com/volta/) der blev frigivet i går - det er på mange måder en kopi af Googles udviklingsmetoder.
Begge firmaer har kapacitet til at sætte tusindvis af programmører ind på sådanne satsninger.
I DGI er vi ikke på forhånd pro-Microsoft eller pro-Google. Vores ønske er at kunne kombinere de nye teknologier frit - til gavn for vores foreninger.

Jonas sagde ...

Tak for linkene Peder. Jeg havde allerede kigget lidt på dem begge og et par andre sider også, men gav det så lige en chance mere.
Synes dog jeg har svært ved at finde meget mere end fx sider som denne: More info about the Communities Feature med en hel del tekst men meget lidt egentlig info om hvad deres community kan.

Det er helt sikkert en spændende kamp mellem Google og Microsoft, men der findes jo da heldigvis også hundredevis af andre muligheder.
Det er ikke fordi jeg er open source "evangelist" eller en lad-os-bygge-det-fra-bunden-hver-gang type.

Jeg er dog en stor tilhænger af KISS princippet, hvilket nærmest virker som en urealistisk tilgang i et system baseret på Windows Live. Det kommer meget let til primært at handle om at prøve at manipulere systemet til at give nogenlunde de funktioner der er brug for.

Men jeg kender ikke systemet og kan kun bedømme det på deres hjemmesider, som må siges at være lavet ud fra nogle helt andre principper end KISS.